Vores hjælp

Vi rådgiver og hjælper omkring de ting, der skal tages stilling til ved et dødsfald.

I vores samtale skaber vi sammen et overblik. Denne samtale kan foregå i Jeres hjem, i telefonen eller hos os.

Alle nødvendige dokumenter ordner vi, og vi sørger også for at søge om begravelseshjælp fra bopælskommunen.
Skifteretten vil indkalde til et møde med dem, og har I spørgsmål i den forbindelse, er vi behjælpelig – også efter højtideligheden.

Når vi mødes til samtale omkring højtideligheden, vil vi tale om flere ting, men følgende kan være noget at starte med:

  • Skal afdøde begraves eller bisættes
  • Hvor skal højtideligheden være
  • Skal der være en præst til stede
  • Gravsted og gravsten
  • Annoncering
  • Blomster; kistepynt, bårebuket, kirkepynt, kranse
  • Hvad skal den afdøde have på i kisten; eget tøj, tøj fra bedemanden, sengetøj, smykker, breve, billeder
  • Skal I se afdøde igen
  • Udsyngning ; bestemte salmer eller sange, der har betydet noget igennem livet
  • Mindesammenkomst

Under samtalen aftaler vi, hvem der skal gøre hvad; I vælger selv det, som I ønsker at tage Jer af,og hvad I ønsker, at vi skal være behjælpelig med.

Vi har tavshedspligt, og den gælder både under og efter forløbet.

Inden samtalen slutter, vil I få et prisoverslag på det, som vi har aftalt. Vi har faste priser på vore ydelser,men da flere priser på udlæg kan variere, er det kun at betragte som et overslag.

I får et visitkort, og kan altid ringe, når I kommer i tanker om noget, har spørgsmål eller lignende.

Inden samtalen vil det være en stor hjælp, at I har fundet CPR nummer på afdøde. Er der en afdød ægtefælle, så vil det være en stor hjælp med CPR nummer på vedkommende, samt dødsdato og daværende adresse.

Vi kommer gerne ud og hjælper med forberedende rådgivning.

Den forberedende rådgivning giver mulighed for at tænke dybere over værdier og hvad der har været vigtigt i livet. Sammen danner vi overblik over hvad der kan lade sig gøre, og får det skrevet ned. Søgaards Bedemandsforretning renskriver dine ønsker i et dokument, som udleveres i såvel papirudgave som i elektronisk udgave.

Denne forberedende samtale kan foregå i eget hjem, på sygehus, på hospice eller i vore lokaler, og den varer cirka 2 timer.

“Vi fik en masse gode oplysninger og en fantastisk hjælp, da min far døde. Og så fik vi den sødeste bededame. Et stort tak for hjælpen. I gjorde det meget nemmere for os.”
– Lisbeth